K

Litterært og kulturelt CV

Jeppe OLitterært og kulturelt CV
 
Jeppe O indfandt sig en efterårsdag i 1999 til et oplæsningsarrangement på Café RisRas i Århus. Herefter begyndte han så småt at skrive og snart blev han mere og mere involveret i det Århusianske poesimiljø.
 
Men det har ikke kun været som poet han har involveret sig. Han har også slået sig løs som arrangør og konsulent.
 
12 linjer var et tidsskrift for kortfattet lyrik. Her kunne den underfundige, tankevækkende, mystiske og humoristiske lyrik nå sit publikum. Der udkom to eksemplarer i et oplag på 2000 stk. Et af tidsskriftets hovedformål var at nå ud til et bredt publikum.
 
Poetry Slam var engang en sjældenhed i Århus. Der havde været arrangeret enkelte Slams, dels på de estetiske fag på universitetet og i frontløbernes gård i Mejlgade. I 2002 tog Jeppe O initiativ til at starte en fast scene hvor lokale og udenbys poeter kunne dyste på ord. Siden har der været afholdt både Århusmesterskaber og Danmarksmesterskaber i byen.
 
Kultur Battle var en live-version af "Scenen er din" som vi kender fra fjernsynet. Her mødes poesien med teater, musik og skæve genrer indenfor underholdningen. De optrædende dyster ligesom i Poetry Slam om at levere den bedste underholdning.
 
Poetklub Århus blev stiftet juni i 2002 med det formål at styrke den folkelige poetiske scene i Århus. Jeppe O sad på formandsposten de første 5 år hvorefter han var nød til at trække sig tilbage pga. mangel på tid.
 
Tidsskriftet M gasin er poetklubbens medlemsblad. Inden poetklubben fik navnet "poetklub" stiftede Lars Clausen, Peter Poulsen, Vibeke Pedersen og Jeppe O undergrundstidsskriftet for poesi, M gasin.
 
Læseheste og hundehoveder var et projekt under Århus kommunes biblioteker som i store træk gik ud på at finde alternative former at formidle god litteratur på. Fra foråret 2007 til foråret 2008 har Jeppe O medvirket som konsulent på projektet. 
 
Århus Kommunes Litteraturpolitik  udsprang af Århus kommunes Kulturpolitik 2004 – 2007. Heraf fremgik det, at der skulle udarbejdes en litteraturpolitik for talentudvikling. Blandt byens andre litterære aktører var Jeppe O inviteret til at forsøge at klarlægge et indsatsområde for fremtidig litteraturpolitik.
 
Godsbanen er et projekt under Århus kommune der arbejder på at undersøge mulighederne for oprettelse af et produktionscenter for scene- og billedkunst. Under processen var Jeppe O inviteret som konsulent.
Jeppe O | Hermanshøj 18, 8800 Viborg  | Tlf.: 2020 9880